En villa er en fritliggende ejendom indrettet til beboelse af en eller et par husholdninger. Ordet villa stammer fra latin (italiensk), hvor ordet betyder "et hus på landet" og fik betydningen by på (fransk ville. Romerne skelnede mellem villa urbana eller villa suburbana, der lå i nærheden af en by, og villa rustica, der var en statelig landejendom. Særligt den første slags blev opført med stor kunstnerisk omhu.

Fra slutningen af 1800-tallet begyndte man på dansk at bruge betegnelsen villa om et landsted eller en fritliggende bygning med omgivende have, hvor bygningen var bestemt til bolig for en enkelt familie og i sin bygningsmåde bar præg af ikke at være indrettet til erhverv. I dag bruger ejendomsmæglerne villa om parcelhuse og rækkehuse, der endda helt mangler have.

Villaens historie |

Kejser Hadrians villa (ital. Villa Adriana) i nærheden af Tivoli bredte sig over et vidtstrakt område og omfattede en mængde bygninger med forskellige formål, udført i forskellige stilarter og udsmykket med dyrebare kunstværker. Enklere villaer findes ikke sjældent afbildet på antikke vægmalerier, der viser en ofte fantasifuld gruppering af de forskellige bygningsdele. I modsætning til det lukkede byhus åbnede landvillaen sig gerne med søjlegange eller altaner.

Villa Barbaro i Maser i Veneto opført af Palladio

Under den italienske renæssance blev der bygget mange villaer i nærheden af de større byer. Der blev givet udstrakt råderum for fantasifulde – til tider endda vilkårlige og bizarre – elementer. Byggegrunden blev imidlertid valgt med omhu og helst på en bakkeskråning. De nærmeste omgivelser blev terrasseret og forsynet med planter og springvand. Byggeriet udviklede sig en tid mere i bredden end i højden og åbnede sig med søjlebårne kolonnader eller loggiaer. Man søgte at give det hele et så behageligt og indbydende udseende som muligt. Omnia arrideant, "alt skal se muntert ud", var renæssancereglen.

I en senere tid nærmede den statelige villa sig stadig mere paladstypen. Gode eksempler på denne type er bevaret i ret stort antal i Italien som Villa Farnesina, Villa Medici, Villa Borghese, Villa Massimi, Villa Lante og flere villaer af Palladio, bl.a. Villa Rotonda, Villa Albani, Villa Barbaro og Villa d'Este.

Den nyklassiske stilretning i slutningen af 1700-tallet gav på ny anledning til en mængde villaanlæg efter italiensk mønster, der gør sig bemærket ved lave eller flade tage med eller uden balustrader, brede vinduer og søjleopstillinger, porticoer og altaner. Typiske eksempler er Sanssouci i Potsdam og Grand Trianon ved Versailles.

I 1800-tallet vandt villabyggeri efter hovedsageligt engelsk mønster frem, dvs. mere eller mindre motiverede grupperinger af tårne, fremspring, verandaer og balkoner. I udkanten af større byer begyndte der ligefrem at opstå villakvarterer og villabyer som Eberts Villaby på Amager og Rosenvænget på Østerbro.

Litteratur |

• 
  Jens Erik Skydsgaard: Den romerske villa rustica, Gad, 1961. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning, 246).

Se også |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Villa

v d r Byggeriudtryk og -begreber Bygning Bondegård Bulhus Gavlhus Herregård Kædehus Lade Landsted Parcelhus Pavillon Rækkehus Saksergård Sommerhus Stald Sulehus Træhus Udskudshus Villa Bygningselement Abacus Altan Arkade Arkitrav Apsis Attika Bageovn Baluster Binding Bindingsværk Bislag Bjælke Bladning Blænding Bro Brystpanel Bue Dobbelt sidebånd Dorisk søjle Dragerværk Død murer Facade Fag Fjæle Fodrem Fordakning Frontispice Fylding Gavl Gesims Gitterspær Glammet bjælke Grundmur Gulv Hanebånd Hemmelighed Hems Hollandsk gavl Højremskonstruktion Jonisk søjle Kamtakker Kapitæl Karnap Karré Kip Knægt Konsol Korintisk søjle Kragetræer Krydshvælv Kvader Kvist Loggia Lyre Læde Lægte Løsholt MDF Midtsule Mønning Not og fer Opskalk Panel Pilaster Raftetag Rem Risalit Rygning Sakristi Segmentgavl Sideparti Skorsten Skorstenshammer Skorstenskølle Skotrende Skråstiver Slutsten Smig Spær Stjernehvælving Stokværk Stolpe Stormlægte Styrterum Støjle Sulekonstruktion Syldsten Tagrem Tagrende Tagsten Tagudhæng Tapning Tavl(e) Terasse Trappegavl Trempel Trompe Træ/aluminium Tunnel Tøndehvælv Tårn Udkraget bue Undertag Uglebræt Vandnæse Veranda Vindskede Vingesten Vinterhaveelement Væg Våbenhus Øretæve Ådring Vinduestyper Vindue Bondehusvindue Dannebrogsvindue Fastkarmvindue Fastkarmtopstyret vindue Sidehængt vindue Topstyret vindue Dørtyper Dør Dobbeltdør Facadedør Halvdør Hæveskydedør Terassedør Tagtyper Tag Mansardtag Sadeltag Spidstag Stråtag Trempeltag Valm Halvvalm Helvalm Se også: Arkitektur